|
Jeg har igennem mine år i erhvervslivet arbejdet meget med mennesker, hvilket jeg ser en stor værdi i. Jeg har altid vidst, at jeg ville gøre min fremtid indenfor noget, der vil gøre andre og ikke mindst mig selv glad. Da jeg læste om Københavns Fodplejeskole og gav den et visit, var jeg ikke i tvivl! Jeg har tidligere arbejdet med mange forskellige ting. De sidste 6 år, inden jeg startede på uddannelsen, arbejdede jeg i rejsebranchen i Egypten. Allerede dengang gik jeg lidt med tankerne om at blive fodplejer. Jeg læste om uddannelsen på internettet og syntes det så meget indbydende ud. Derefter gav jeg skolen et visit. Her oplevede jeg hvordan eleverne arbejdede og lærerne underviste. Det virkede meget seriøst og professionelt. Jeg gik hjem og drøftede det med min mand, hvorefter jeg meldte mig til. For mit vedkommende har det gjort mig tryg, at det var forskellige faguddannede der underviste os, både var læger, sygeplejersker, fodterapeut og fodplejer. Alle vores lærere havde hver deres måde at undervise på med en masse input af både praktisk og teoretisk karakter. Jeg er blevet guidet rigtigt godt i retning som erhvervsdrivende og har følt mig rigtig godt rustet til arbejdet som selvstændig fodplejer. Jeg gik i gang med det samme efter uddannelsen og har hurtigt fået et godt kundegrundlag. Jeg har min egen klinik, er udekørende i private hjem og har også et par plejehjem jeg behandler på. Jeg ved, at skolen er der hvis jeg har nogle spørgsmål, og jeg har da også ringet og fået svar på et par spørgsmål efter uddannelsen.
Jeg elsker mit job. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag.
Jeg er oprindeligt udlært materialist, har haft egen lingeributik og arbejdet som lærevikar for omsorgssvigtede børn, men stod som 40 årig og skulle starte på en frisk. Jeg vidste bare, at en ny uddannelse skulle omhandle service og menneskelig kontakt. Jeg oplever fodplejefaget som meget spændende, med masser af udfordringer, og ikke to dage er ens. Du skal hele tiden være skarp og klar til at løse problemer, og ikke mindst have lyst til at have med mennesker fra alle samfundslag at gøre. Undervisningen på Københavns Fodplejeskole forestås af dygtige lærere, med evnen til at lære fra sig og motivere. Der er et godt mix imellem teori og praksis, og det er vigtigt for en fodplejer at kunne kæde fodproblemer sammen med sygdomme, f. eks med hensyn med sygdomslære og anatomi hvor bl.a. diabetes og følgesygdomme har en stor indvirkning.
Jeg følte mig rigtig godt rustet til at starte som selvstændig, og har netop åbnet egen klinik i Ringsted UniqSence fodplejeklinik.
Jeg valgte at tage uddannelsen til Lægeexam. Fodplejer fordi min kæreste har diabetes. Jeg har tidligere arbejdet som omsorgsmedhjælper og jeg tænkte, at jeg fortsat gerne ville gøre en forskel for andre mennesker, og ikke mindst diabetikerne. Jeg synes det er et fantastisk arbejde, da man får så meget positivt tilbage af klinterne. Jeg oplever, at klienterne efter behandlingerne siger "Ihh, hvor jeg dog svæver nu", det er da dejligt at høre. Uddannelsen på Københavns Fodplejeskole lød virkelig tiltalende og spændende. Jeg kontaktede derfor skolen, og kom ind til et infomøde for at høre nærmere om indholdet af fodplejeuddannelsen på denne skole. Jeg besluttede mig for at tage uddannelsen til fodplejer, da jeg i jobbet som fodplejer har mere frihed til at vælge om jeg vil lægge neglelak på eller give fodmassage osv. Ingen brancheforening skal bestemme hvad jeg laver! Der var meget teori i starten, selvfølgelig var det meget spændende, men det var sjovere at sidde i klinikken og have klienter. Det har været godt at vi løbende har fået prøver i det forskellige teorimateriale. På den måde kunne vi se om stoffet var forstået eller om det lige skulle læses engang mere. Den praktiske del var fed, jeg lærte rigtig meget, og jeg kunne virkelig bruge det teoretiske i klinikken, og så nørdede vi lidt ind imellem, det var rigtig godt. Det har været spændende at have de forskellige lærere. Det har været meget lærerigt, og jeg er meget glad for mit valg. Jeg kunne ikke have valgt en bedre skole.
Vi var et godt hold, som kunne godt sammen. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser inde på skolen og er rigtig glad for min uddannelse. Jeg brænder for det jeg laver og føler at jeg bliver højere hver gang jeg har haft en klient, når de roser mig op over skyerne.
Det er super fedt at starte sin egen klinik. Jeg føler mig på lige fod med de fodterapeuter som jeg har talt med, og har samarbejde med nogle af fodterapeuterne i byen hvor jeg har klinik.
Marianne Sørensen, København
Egentligt havde jeg flere uddannelser bag mig. Jeg er bl.a. uddannet socialpædagog og er ejer af Galleri Stamkunsten i København. Da jeg gerne ville noget mere selvstændigt, fandt jeg fodplejeuddannelsen på internettet og syntes, at det var en overkommelig mulighed i forhold til min alder.
Der er selvfølgelig også meget papirarbejde at finde ud af, bl.a. med hensyn til hvordan kommunerne administrerer tilskudsreglerne. Jeg stod i starten i en krisesituation, hvor jeg straks blev hjulpet med support og information fra skolen og hvor Tina personligt stillede op. I det hele taget er lærerne rummelige, kompetente og hjælpende på individuelt plan, og jeg er glad for at kunne vende tilbage og få råd og vejledning, og at jeg stadig har mulighed for opgradering.
|
Pia Munk Jensen, Højby
Efter 20 års arbejde som sygeplejerske ønskede jeg en mulighed for at kunne arbejde selvstændigt, og grundet et handicappet barn har jeg brug for fleksibilitet i mit arbejdsliv. Derudover ønskede jeg at bibeholde min kontakt til mennesker. Jeg har altid arbejdet med mennesker, og jeg kan lide at bruge mine hænder. Så den rent "håndværksmæssige" del af arbejdet som fodplejer tiltalte mig meget. Med uddannelsen som fodplejer har jeg mulighed for selv at bestemme mine arbejdstider og gå på nedsat tid pga. mit barn. Ved personlig kontakt og besøg på skolen var jeg sikker på, at hér fik jeg en uddannelse som jeg fagligt og personligt kunne stå inde for.
Igennem uddannelsesforløbet var der en god kobling mellem teori og praksis. Jeg blev undervist af Tina som fodplejer, Sussie som fodterapeut, Jens som læge og diverse eksterne undervisere, alle med sundhedsfaglig baggrund. Jeg mener altid, at hvis underviseren fagligt er OVER det niveau hvor du selv er, så kan du vokse opad... altså udvikle din viden. Jeg mener, at det er vigtigt at blive undervist af flere forskellige faggrupper, så vores teori på den måde bliver bedre og på et højere niveau, ligesom det rent praktisk er betydningsfuldt at blive undervist af en fagperson med en solid praktisk erfaring, det være sig enten som fodplejer eller fodterapeut. Desuden fik vi undervisning af en revisor, så det var en naturlig del af hverdagen at snakke om fremtiden og selvstændig praksis. Desuden var vi jo selv med til at booke kunder, og på den måde lærte man om planlægning osv. Men det kræver også en god portion vilje og gå på mod at starte som selvstændig fodplejer, intet kommer af sig selv, og selv den bedste skole kan ikke give dig dit indre "drive", det skal komme inde fra, fra dig selv... det er dit eget ansvar at bruge det du har lært, og så tro på det, og ville det. Men jeg ved, at jeg ALTID kan ringe til skolen hvis der er noget jeg er i tvivl om... men ansvaret for min klinik den ligger hos mig selv. I dag driver jeg min egen fodplejeklinik under mottoet "sunde fødder i trygge hænder"... forstået på den måde, at kunden skal føle at mine hænder er en tryg rede hvor de tillidsfuldt kan lægge deres fødder. Min klinik er en "klinik for fodbehandling og velvære" og jeg har mange tilfredse kunder både i klinikken og som udekørende, hvor jeg både kommer privat i folks eget hjem, på plejehjem og på sygehus. Jeg er stolt og glad for min uddannelse. Jeg havde en god skoletid. Der var et godt kammeratskab på holdet og en veldrevet klinik på skolen, hvor jeg kunne prøve min lærdom af. Kunderne var glade og tilfredse, det eneste de kunne klage over, var at der var så stor søgning, at der tit var lang ventetid. Jeg føler mig godt klædt på med den uddannelse jeg har fra Københavns Fodplejeskole, og det står jeg gerne ved.
Det er dejligt at kunne gøre en forskel for den enkelte kunde, hvad enten det er en kompliceret behandling grundet et problem, eller en ren wellnes behandling med peeling, lak og massage af fødderne.
Helle Gibson, Valby
Før jeg tog uddannelsen som fodplejer, var jeg daglig leder af en design virksomhed, der producerer lamper og brugskunst. Men jeg var nået til et sted i livet, hvor det var på tide at skifte kurs rent arbejdsmæssigt. Fordi jeg gik med drømmen om at blive selvstændig, fandt jeg uddannelsen som exam. fodplejer overskuelig, både økonomisk og tidsmæssigt. Samtidig er det et håndværk, som skaber glæde for kunde som for fodplejer. Det er et givende job, hvor man yder et stykke arbejde, som der bliver sat stor pris på.
Under uddannelsestiden modtog vi løbende råd og vejledning til opstart som selvstændige. Der blev brugt tid på at forklare, hvad der var godt og hvad der var skidt. Vi har draget stor nytte at skolens og Tinas egne erfaringer. Når Tina får en god idé (og det sker ofte), så er hun altid parat til at dele den med os elever (nye som gamle) via mailen. Jeg finder det rørende, at hun som en anden ”mor” forsøger, at holde kontakten til os efter, at vi har forladt skolen, at hun også forsøger at få eleverne til indbyrdes at holde kontakten ved lige. Hendes positive engagement og opmuntrende attitude er guld værd! Bør også nævne forplejningen, når der er kurser i anatomi/fysiologi og sygdomslære…. – fantastisk!! Som enhver anden nyudklækket ”et-eller-andet”, så er man jo nervøs og spændt, når man skal ”stå på egne ben”efter et skoleforløb, men overordnet, så synes jeg, at det var ok, at jeg følte mig klar og parat. Det var rart at vide, at man ALTID kunne ringe til skolen og få den fornødne hjælp, hvis behovet opstod. Jeg har på 2. år min egen klinik, der er i fuld fremgang og jeg har suppleret med behandlinger på et plejehjem.! Så skønt…
Jeg har siden jeg blev færdiguddannet været i fodplejernes brancheforening, SADF. Herfra bliver vi opdateret med nyheder og faglige tiltag. SADF tilbyder også fagrelevante kurser så jeg hele tiden kan holde min viden à jour.
Jeg havde i nogle år gået og leget med tanken om eventuelt at skifte erhverv, men vidste ikke helt hvad det skulle være. Efter 25 år som sekretær i et revisionsfirma, syntes jeg at tiden var inde til at prøve noget andet. At valget faldt på fodplejeuddannelsen var der flere årsager til. Jeg har en veninde der er fodterapeut, og jeg syntes hendes job var utroligt spændende og et meget undervurderet erhverv. Men at læse på fuld tid i 1½ år var økonomien ikke til. Jeg undersøgte derfor forskellige muligheder, og faldt over fodplejeuddannelsen og tænkte at det da lige var mig, da uddannelsen kunne tages på aftenskole.
Jeg havde undersøgt forskellige muligheder på nettet. Uddannelsen kunne tages på e-learning, men det fandt jeg personligt ikke ville være uddybende nok for mig og de kurser man skulle deltage i, lå rent geografisk ret langt væk. Jeg læste om Københavns Fodplejeskole og efter deltagelse i et informationsmøde, hvor det blev oplyst, at man ville starte aftenhold op, var jeg ikke i tvivl om, at det var her min uddannelse skulle tages. Det var nøjagtig den fleksibilitet jeg havde brug for, idet min arbejdsgiver ikke havde mulighed for at give mig fri 2 dage om ugen til at gå i skole og jeg ikke havde økonomi til at sige mit job op. Med Tina's ihærdighed blev det første aftenhold med 4 deltagere en realitet i efteråret 2009.
Jeg oplevede den teoretiske og praktiske del af fodplejeuddannelsen som grundig, hvor vi kom ud i alle kroge, men også en uddannelse der var under udvikling. En udvikling vi som elever også var med til at præge, idet vi blev hørt, hvis vi følte der var noget vi ikke helt forstod - eller som Tina meget hurtigt reagerede på - når vi f.eks. sad og snakkede i vores pauser- ved at komme med mere uddybende materiale eller lignende.
Jeg har oplevet lærerne som meget kompetente. Nogle man altid kunne spørge til råds om alt også efter endt uddannelse. Bl.a. Tina som er utrættelig når det handler om at finde løsninger, ny viden, der altid lytter hvis en elev har et forslag, en anden viden eller indgangsvinkel. Sussi med sin skønne ro, humor og fantastiske evne til at lære fra sig på en måde, så man føler sig sikker på, at man godt kan - også når det bliver svært. Og de andre virkelig dygtige lærere, der på hver deres måde får formidlet en masse lærdom.
En klog kvinde sagde engang til mig "det du laver i dit job skal give dig energi" - det er nøjagtig det jobbet som fodplejer giver mig - energi.
Laila Mellerup, Helsingør
Jeg er uddannet grafiker, men har gennem de sidste 10 år undervist på en folkeskole. Da jeg stod overfor et karriereskift blev jeg stærkt anbefalet denne branche. Jeg havde to krav til mig selv: jeg ville være selvstændig og samtidigt have muligheden for at arbejde med mennesker.
Links til tidligere elevers hjemmesider:
Marianne Juel Sørensen, Barbara Eriksen, Lone Damgaard
Links til artikler om tidligere elever:
|