Print
Forside
 

Faglærerne på Københavns Fodplejeskole

 

Mit navn er Tina Louise Sørensen. Jeg har været indehaver af Købehavns Fodplejeskole siden 2006 og står for den daglige ledelse og drift af skolen. Min baggrund er en Højere handelseksamen (HHX) i 2000 ved Handelsskolen i Randers, hvor jeg er født og opvokset. Derefter flyttede jeg til min familie i Fredensborg hvor jeg var med til at drive og undervise på en rideskole, da heste altid har været min store hobby. Jeg har siden uddannet mig som Social- og sundhedsassistent, men tog hurtigt en beslutning om, at jeg ville være selvstændig fodplejer pga. den store frihed ved arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende.


Desværre valgte jeg på daværende tidspunkt et fodplejekursus som e-learning over internettet, som jeg på ingen måde kan stå inde for i dag. Jeg måtte derfor supplere min viden og kunnen med adskillige kurser, praktik hos fodterapeuter og fodplejere, samt opbygge min viden gennem opkvalificering hos sygeplejersker og læger.


Denne oplevelse skulle andre ikke have! Derfor har jeg nu igennem flere år fået sammensat en fodplejeuddannelse på et langt højere niveau end det jeg selv oplevede.
Det er min overbevisning, at faget fodpleje kun kan læres på en reel skole med dygtige og kompetente lærere (se understående), hvor teori og praksis bliver én samlet og integreret del af uddannelsesforløbet.

 

Idet der ikke tidligere fandtes en dansk lærebog indenfor fodplejefaget, blev opsamlingen fra min tilegnede viden, udgangspunktet for bogen ”Teoretisk og Praktisk Fodpleje” som er lavet i samarbejde med læger, fodterapeuter og andre fodplejere. Bogen benyttes i dag af alle fodplejeskoler som er godkendt af, og samarbejder med vores brancheforening SADF.
I dagligdagen på skolen, lægger jeg høj vægt på et godt studiemiljø og sammenhold, og erfaringen viser da også, at de færdige elever fortsat holder kontakt og har et godt fællesskab efter uddannelsen. Jeg går desuden ind for en grundig gennemgang med tavleundervisning, af alt teoretisk undervisning, og at indlæringen skal foregå i et miljø, hvor eleverne bliver undervist direkte af faglærerne. Det er vigtigt, at eleverne kan få forklaret deres spørgsmål grundigt på klassen, og at de har mulighed for at dele erfaringer med de andre studerende. Samtidigt kan de sparre med hinanden igennem hele studieforløbet.

Nedenfor vil jeg kort præsentere et udpluk af de lærere som underviser på Københavns Fodplejeskole.

 

 

 

Torben Desler, Biolog


Underviser i menneskets anatomi, fysiologi og sygdomslære. Han er cand. Scient. I biologi fra Københavns Universitet 1984. Efteruddannelse i bioteknologi på DTU i 1988 – 89. Blev ansat som kemiker ved Hvidovre Hospital fra 1993 – 97. Samtidig med ansættelsen på Hospitalet blev Torben ansat som underviser i anatomi og fysiologi på Zoneterapeutskolen Gl. Kongevej.
I 1998 blev han ansat som lærer anatomi, fysiologi og sygdomslære ved Den Danske Zoneterapeutskole i Herlev og senere ved Køge-Holbæk Zonecollege i 2003.
Startede firmaet Bioinvent i 1996 på baggrund af nogle problemstillinger omkring toxiske og mutagene farvereagenser, som blev anvendt på Klinisk Biokemisk Afdeling Hvidovre Hospital.
Senere oprettede han sit eget firma på basis af en idé omkring udvikling af ikke mutagene farvestoffer ved indvirkning af enzymer.


Indsigt i cellernes og kroppens funktion er grundlæggende vigtigt for alle behandlere.

 

 

Torben underviser i anatomi, fysiologi og sygdomslære

 

 

 

Cecilia Virgin, Fysioterapeut, socialrådgiver ogpsykoterapeut MPF

Cecilia har stiftet den almennyttige fond ”En god start i livet”. Gennem uddeling af priser støtter fonden aktiviteter, som styrker familiens ressourcer og skaber vilkår for at give børn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Gennem flere år var Cecilia Virgin en vellidt lærer i socialmedicin på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium. Hun har været med til at stifte Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark, og de sidste 15 år har hun haft en anerkendt privatpraksis som psykoterapeut. Hun har været en engageret debattør i artikler og medier. I en årrække var hun frivillig rådgiver i Børns Vilkår, hvor hun tog initiativ til at starte Forældretelefonen, som hun blev leder af.

 

Cecilia underviser i psykologi

 

 

 

Annegrete Bertram, Bandagist

 

Ansat som konsulent i Mediq Danmark, som er Danmarks førende handelsvirksomhed indenfor hospitals-, læge- og sygeplejeartikler.

Annegrete Underviser i venesygdomme og kompressionsterapi.

 

 

 

Jens V. Bruun, speciallæge i ortopædkirurgi

 

Jens V. Bruun er uddannet Læge på Københavns universitet i 1971 og Ortopædkirurg i 1980. Siden drevet speciallæge praksis klinik i Køge i 30 år, hvor han har beskæftiget sig med ortopædiske operationer af specielt knæ og fødder. Undervist på fodterapeutskolen i København i 20 år fra 1985 – 2006. Igennem sit virke på fodterapeutskolen, begyndte han at interessere sig for indlæg og rådgiver i dag patienter med ortopædiske fejlstillinger.
Jens er ydermere skribent omkring fodsygdomme på Netdoktor og har været redaktør af bogen "Fodens ortopædiske sygdomme" som bruges som lærebog på Københavns Fodplejeskole. Er desuden medforfatter på bogen ”Teoretisk og Praktisk Fodpleje” og har skrevet artikler i forskellige lægelige tidsskrifter om fødder og knæ samt diverse andre emner, samt indlæg i lægetidsskrifter og dagspressen.
Jens har holdt foredrag og produceret video om emnet "læger og håndvask i historisk belysning".
Hans baggrund i jura er brugt flere gange i juridiske problemer til gavn for patienterne.

 

Jens underviser i foddeformiteter og fodsygdomme

 

 

 

Anders Steenberg Dastrup, Læge


Anders Steenberg Dastrup har en bachelor i Biokemi fra 2000 ved Københavns Universitet, påbegyndte medicinstudiet ved Københavns universitet i 2003 og blev uddannet læge fra samme i 2010. Anders har været tilknyttet Københavns Fodplejeskole som ekstern underviser siden 2007. Han har varetaget undervisningen i den normale fods anatomi, samt hudens og neglens anatomi. Han har skrevet kapitlet om anatomi i bogen "Teoretisk og Praktisk Fodpleje".


Anders underviser i fodens anatomi

 

 

Sussi Keglberg, Statsaut. Fodterapeut

 

Sussi er uddannet statsaut. Fodterapeut fra Fodterapeutskolen i København i 1994
og har været selvstændig med egen klinik i 16 år. Hun har altid haft flere forpagtere i klinikken og har specialiseret sig indenfor diabetes og ortonyxi (bøjlebehandling til nedgroede negle), idet disse to emner interesserer hende rigtig meget og hun havde rigtig mange af disse typer behandlinger i klinikken.


I 2003 blev Sussi færdig som Fysiurgisk Massør og i 2005 uddannede hun sig til Zoneterapeut.

I klinikken har hun arbejdet tæt sammen med personalet fra nærliggende bofællesskaber, omkring behandling af de fysisk- og psykisk handicappede som boede i disse bofællesskaber. Både som deres Fodterapeut og Massør.

 

Gennem alle årene har Sussi desuden behandlet borgere på et dagcenter og kører fortsat ud til ældre- og handicappede.

 

I 2009 afviklede hun sin klinik til en forhenværende elev og har siden undervist på Købehavns Fodplejeskole. ”Jeg er en rigtig fod-nørd. Jeg er vild med fodpleje-faget og synes det er spændende at føre teori og praksis sammen i klinikken, såvel som i opgaver og cases.”

 

Sussi underviser i teoretisk og praktisk fodterapi

 

 

Marianne Petersen, Sygeplejerske

Marianne er uddannet sygeplejerske og har i flere år arbejdet på afdelinger på Glostrup og Hvidovre hospital. Hun blev uddannet fodplejer fra Københavns Fodplejeskole i 2009 og har efterfølgende startet privat praksis. Marianne er en rigtig ildsjæl som brænder for fodpleje-politiske sager, hun blev derfor udnævnt som formand for fodplejernes brancheforening SADF i 2009.

 

 

Marianne underviser i kredsløbslidelser, sår og diabetes

 

 

 

Marianne Midttun, Hygiejnesygeplejerske

 

Specialsygeplejerske i infektionshygiejne på Herlev Hospital

Marianne underviser i klinikhygiejne

 

 

 

John Mikkelsen, Statsaut. revisor

 

Partner i revisionsfirmaet Christensen & Kjærulff
Er censor ved revisoruddannelsen på Handelshøjskolen i København.

 

John underviser i økonomi og klinikdrift

Optagelse
 
Karriere
Uddannelse
SADF
Københavns Fodplejeskole | Marievej 1 | 2630 Taastrup | Studievejledning: 70 20 74 22 | info@kbhfodplejeskole.dk